At læne sig ind i tvivlen...
God februar-morgen fra Sallingsund! Frosten og den klare luft har vækket mig af det hi jeg havde været nødt til at gemme mig i...
Det er den der overvældende tvivl på alt - allermest på mig selv jeg nogengange prøver at gemme mig for...
Måske er det fordi jeg er ved at geninstallerer Lena i en mere oprindelig udgave... Måske er det de tekster jeg redigerer fra hårde tider hvor alt gik galt... Måske er det bare sådan... - livet...
En kær ven skrev til mig: "Jeg øver mig i at læne mig ind i tvivlen" - det var så smukt og berørende der midt i min kamp-krampagtige modstand imod min egen tvivl...
Med frosten og den klare luft indfinder sig en anden energi... Nu kan jeg se frem og mærke hvad mit liv består af...
Se lyset der var idag omkring det smukke gamle træ i skoven som jeg altid betror mig til... Og Ida Marie som vil være heks til fastelavn - vi fandt det hele i Genbrugsen pånær hat og kost... Det lille blå hus lå så fint og varmede op med røg op af skorstenen da vi kom hjem fra gåturen - hunden og jeg... Og sangsvanerne - hver gang jeg åbner døren, kan jeg høre sangsvanerne der i hundredevis har haft tilhørsforhold på markerne omkring, siden før jul... De snakker uafladeligt eftermiddagen lang om alle de steder de har haft tilhørsforhold undervejs... De søger steder med næring. Måske skal vi andre gøre det samme...?
Og forøvrigt - hvis du finder nogen flasker i smukke klare farver, så gem dem til mig. Jeg skal bruge dem til at mure ind væggen til mit lille badeværelse i CasaLuna - og i halvmuren som skal være omkring den udendøres bruser i patioen.... Bliver det ikke dejligt ???