Farmors solbær
Jeg levede sorgløse somre hos min farfar og farmor. Farmor smurte jordbærmadder til os - mine fætre og kusiner, søskende og mig selv... Hun kom ud med et stort fad fuld af rugbrødsmadder med smør og jordbærskiver... lidt usikker på benene var hun, min farmor. Da jeg blev voksen fik jeg engang hendes opskrift på solbærsyltetøj. Den er med dobbelt så meget sukker som solbær og lisså meget vand ... Jeg har lavet den lidt om. Halv så meget vand og lisså meget sukker som solbær. Den kommer her:
1 kg solbær
1/2 liter vand
Kog to minutter
1 kg økologisk rørsukker tilsættes - mindre hvis du synes...
Kog fem minutter
Færdig til at komme på glas.
Bag et dejligt brød og smag på sorgløse somre, bare fødder i det tørre græs og unger der sopper i strandkanten ved Båring Vig hos farfar og farmor :-)