Det gamle hus venter tålmodigt
CasaLuna - står og står.... venter tålmodigt på arbejdende hænder. I slutningen af juni kikker jeg forbi - ikke for at arbejde, men for at introducere det smukke gamle hus, landsbyen og de mennesker jeg holder af for en af mine børnebørn, Ida Marie... Og for at præsentere Ida Marie for det smukke gamle hus. Måske kommer hun til at bruge det engang når min fysiske form er overgået til en anden tilstand (hvor jeg kan følge med over det hele... i kærlighed :-)
Hvem ved? Sidst på sommeren tager mine og andres arbejdende hænder fat igen - og det glæder jeg mig til. Måske gør CasaLuna også det. Har du et ønske om at stå ombord på skuden og bidrage med dine hænders arbejde - så sig til. Der er plads til både børn og voksne og der er billige autentiske overnatningsmuligheder i landsbyen. ♥️